|
|
Hvorfor løbe?
Løb er en livsstil, men sådan behøver det
ikke være for alle. Nogle løber for at tabe sig,
andre ønsker at forbedre deres kondition eller
almene sundhedstilstand. Men fælles for alle der
løber er at det giver øget velvære og energi.
Og så er der dem, som har et mere veldefineret
mål som for eksempel at kunne gennemføre 5 km,
10 km eller måske drømmen om et halv- eller
helmaraton.
Løb er absolut en af de bedste og mest effektive
motionsformer, hvis du ønsker at forbedre din
kondition og sundhed. Når de store benmuskler
skal bære dig, kræver det en del ilt. Det
kræver, at der pumpes mere blod rundt i kroppen.
Fordi hjertet skal arbejde hårdt, stiller løb
krav til din kondition.
Allerede efter få ganges træning, kan du
heldigvis mærke, at det er blevet nemmere at
løbe, og det er netop fordi din kondition er
blevet bedre. Hvis dit mål at tabe dig, har du
valgt den helt rigtige motionsform, man
forbrænder nemlig en del fedt, når man løber.
Løb kan virke meget afstressende. Du kan få
klaret tankerne, uden nogen forstyrrer dig og du
kan nyde et personligt pusterum. Mentalt kan løb
virke som en ventil for negative tanker.
Når man løber, kæmper man med sig selv. Man kan
have tendens til at sammenligne sin præstation
med tidligere resultater, og prøver at løbe
hurtigere end sidste gang. Det kan selvfølgelig
også være motiverende at træne for at blive
bedre til næste konkurrence.
Efter dagens træning og den friske luft, sover
du meget bedre. Dit stressniveau falder, du får
mere energi og bliver gladere for dig selv. Løbe
giver dig kort sagt større velvære både mentalt
og fysisk.
|
|